Billedkunst i Huset i marts og april

C:\Users\Mellow Management\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Word\DSC_0124.jpg

Majbritt Holte     

Majbritt Holte er en naturalistisk kunstner, der ynder at male i et organisk formsprog. Hendes kunst er polariseret i forskellige epoker og spænder fra en næsten sjusket fortælleform til en stor detaljerigdom, som fælles giver en spændende dybde i hendes malerier.

De fleste malerier er akryl på lærred, men der eksperimenteres også med andre medier.

Majbritt Holte, f. 1971, har haft et kreativt gen hele livet og tegnede allerede meget som barn. Hun blev i 1990 udlært blomsterdekoratør, et felt hun excellerede i.

Efter flere livs-kriser fik Majbritt i 2009 en svær depression og blev indlagt. Her genoptog Majbritt sin kreative vej og begyndte at male. Da hun blev udskrevet, tog Majbritt flere malekurser, bl.a. hos Lina Muriel og har fået stor hjælp og inspiration fra kunstneren Helle Dampe. 

Majbritt Holte fik i 2012 en blodprop og holdt her en pause fra maleriet. Derfor vil man ikke kunne finde malerier fra dette år. Efter 6 måneders pause, gik hun i gang igen, nu med en endnu dybere og mere ekspressiv form.

Ved et rent tilfælde endte Majbritt på en kunstnerisk inspirations-rejse for et par år siden, da hun sammen med en stribe andre kunstnere blev inviteret til, at male foran Rembrandts hus i Amsterdam til mesterens 410 års fødselsdag.

Som en pudsig lille ekstrainformation, så maler Majbritt ofte, ganske ubevidst, diffuse figurer ind i sin kunst.

Udstillingen kan ses i Huset ind til d. 5. maj

Guldfuglen.JPG
Træhytten.JPG
Guldsmeden.JPG