Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En fortælling om krig, kærlighed, spritsmugling og en ganske særlig barberskraber

fre 4. november 2022 kl. 19:00 23:00

Foredrag med spisning. Kom og hør om virkelighedens Forrest Gump.

I november kommer historielektor Rasmus Rosengaard forbi og udruller historien om, hvordan indkøbet af en barberskraber fra Første Verdenskrig, førte til en større undersøgelse af den amerikanske soldat Robert Mercers historie.
Robert Mercer havde selvsamme barberskraber med sig ned i skyttegravene på vestfronten i 1918, på et tidspunkt hvor en barbering kunne redde én fra at dø i det næste gasangreb.

Den ellers anonyme soldats historie har vist sig at være en veritabel tour de force gennem USA’s historie i første halvdel af 1900-tallet. Som en virkelighedens Forrest Gump, tager Robert Mercer os med på en rejse fra årtiets tidlige håbefulde år gennem verdenskrigens gru og rædsler og videre til mellemkrigstiden og depressionens USA. Under depressionen holdt Mercer til i Hamilton, Ohio, der var centrum for tidens ulovlige spritproduktion og det medfølgende gangstervælde. Et gangstervælde som han sandsynligvis var en del af.

Rasmus Rosengaard fortæller også om hvordan historien gradvist er blevet blotlagt. Blandt andet skal vi høre om, hvordan Robert Mercers nulevende oldebørn pludselig blev en del af søgningen, og om hvordan de blandt andet kunne fortælle om store tragedier, men også om pokerspil med forbudstidens mest berygtede gangster.

Dørene åbnes kl. 18.00.

Hele aftenen kan man købe forbudstidens mest ikoniske Bacardi cocktail

Spisning fra 18.30.

Forret

Seafood cocktail (til allergikere serveres avocado cocktail)

Hovedret

Mulligatawny suppe med peanutbutter brød

Dessert

Amerkansk gulerodskage

Rasmus Rosengaard går på scenen kl. 19.30

50kr. Entré

Huset På Næsset

Udbyvej 52
Holbæk, 4300 Danmark
+4531385211