Vibeke Volf udstiller tæpper af klude i Huset fra 6. november

Vibeke skriver:
På min hjemmeside http://www.vivok.dk kan du se mange af de tæpper af klude, jeg har vævet gennem tiden. Flere af dem kan du også se på udstillingen i huset.

Alle tæpperne er vævet af klude på en stor skaftevæv med en tung bom. Det giver tæpperne en fastere kvalitet end traditionelt vævede kludetæpper.

Mit væveri ligger i Tuse, hvor jeg flyttede til for snart fem år siden.

Vævning på skaftevæv lærte jeg på Krabbesholm Højskole i midten af 80’erne. Jeg blev meget bidt af det – og er det stadig.

Genbrug tiltaler mig meget. Venner og bekendtes gamle lagener, cowboybukser, skjorter og andet bomuldstøj bliver til nye tæpper.

Tæppernes stil bestemmes af de klude jeg har til rådighed og mine egne luner med hensyn til valg af farver og mønstre.
Jeg vil selv være på udstillingen søndag den 10. november 2019 fra kl. 13 – 16.

Fremvisning af udstillingen på andre tidspunkter kan arrangeres efter aftale med mig på tlf. 27391193 eller Finn på tlf. 26715216.

Der er lukket for kommentarer.