Æblefestival i Huset på Næsset

fre 1. oktober 2021 kl. 22:00 lør 2. oktober 2021 kl. 23:00

Program for Huset på Næsset

Udstilling: Elever fra Udby Skole udstiller værker med Æblemotiver

Fredag og lørdag er der åbent fra kl. 17

Fredag den 1. oktober

 kl. 20: Vesper og Viser: Fællessang og bægerklang

Lørdag den 2. oktober

kl. 18: Middag: kreolsk buffet 

            Mik laver spændende retter fra det kreolske køkken

            Pris: 150 kr. Børn: 75 kr.

            Bestilling: mhplant@hotmail.com

            Betaling: Helst mobile pay: 40205941 – eller konto: 0520 2016365

kl. 19.30: Auktion 

En helt almindelig dansker – release koncert

lør 30. oktober 2021 kl. 22:00 søn 31. oktober 2021 kl. 1:00

Aftenen byder på en releasekoncert med den lokale musiker og sangskriver Lasse Jonsson og 9 musikalske legekammerater.

Omfangsrigt beskrevet af Knausgaard, grundigt behandlet på briksen hos Brinkmann, markant understreget af Møllehave og smukt besunget af Benny Andersen; hverdagen og det almindelige liv.

I en tid hvor det grå og kedelige retoucheres kraftigt, de flygtige og hurtige succeser jages mens frygt for pandemier og trummerummer vokser, bør der opstå en modvægt. Måske ligefrem en modbevægelse. “Man skal lære at elske det grå og kedelige, det er det vi lever af” skriver Johannes Møllehave i en af sine bøger. Og lige præcis dét er ambitionen med albummet med titlen “En helt almindelig dansker”.

Denne aften i Huset på Næsset får du en helt unik koncertoplevelse med hele 10 musikere på scenen som sammen vil fremføre sangene fra albummet som samme dag udkommer på LP og div streaming tjenester.

Orkestret tæller udover Lasse Jonsson de øvrige medlemmer af De Hårde Døre (Torben Heegaard (blæs), Morten schibsbye (trommer), Steffen Kruchov (bas)) tilsat Sarah Kelly (kor mv), Kasper Marseen (percussion), Kurt Johansen (trommer), Therese Adórjan Ankjær (Cello), Jesper ankjær (tangenter) og Lars Trier (guitar).

LP’en kan købes ved koncerten.

Entré: 100 kr. Dørene åbner kl. 18.00

100kr.

Koncert med Burman og Boding

lør 15. maj 2021 kl. 16:00

Thor Boding fra Syreregn og Nicklas Burman fra hedengangne Riffelsyndikatet teamer op og laver akustisk duo.  De har begge soloprojekter, hvor sangen og teksten er i centrum, og det er det materiale, de mødes om at spille i duoen. Og der er også plads til en lille ny og lidt fra fortiden.

Nicklas er født i 1970, og Thor ankommer til planeten i 1986. Og så kan man jo spørge, hvad i alverden der kan bringe to sangskrivere fra henholdsvis starten af det ene og slutningen af det andet årti sammen? Kærlighed til musikken. Og ud over musikken generelt så helt sikkert syrerock af ældre dato og dansksprogede sange, politiske som poetiske, fra 70’erne. Et af Nicklas’ tidligste musikalske minder handler om at sidde under et bord som fem-seksårig, mens de voksne holder fest, og høre Herfra hvor vi står med Skousen og Ingemann og blive ramt af uhygge, magi og melankoli.

Thor husker, hvordan hans far spillede samtlige sange fra Kim Larsens solodebut Værs’go” på guitar, når Thor sad som 4årig og legede med gummiænder i badekarret.

De er med andre ord begge faldet i gryden som børn.

Nu skriver de selv videre på traditionen og har gjort det i forskellige projekter gennem mange år. Man kan roligt glæde sig til et spændende musikalsk møde, når de to tager guitarerne frem og går i gang.

TJEK UD
https://www.facebook.com/nicklasburman2/

https://www.facebook.com/Tbmusik/
120kr. Entré

Arrangementer i januar og februar udsættes

De seneste Corona-restriktioner og epidemiens udvikling i vores samfund medfører, at vi fra Huset desværre ikke længere tror på, at vi får mulighed for at afholde arrangementer i januar, og formodentlig heller ikke i februar.

Det er rigtig ærgerligt, for vi havde glædet os til atter at åbne Huset her i det nye år, og fejre fællesskabet sammen med jer.Det betyder, at vi desværre må udskyde alle arrangementer i januar og februar til senere. Det er svært at vide præcis hvornår vi får lov til at åbne igen. Vi håber meget på marts måned, men vi ved fra tidligere at kulturområdet ikke står først i rækken, når samfundet genåbnes.V

i vil i den kommende tid finde nye datoer for udsatte arrangementer. Det gælder foredraget med Murer-Kjeld. koncerten med A Tall Bag of Bones. dobbeltkoncerten med Red Warszawa og koncerten med Cross, Schack og Ostermann.

De nye datoer vil blive meldt ud så snart som muligt. Hvis du har købt billetter til et af vores arrangementer, vil billetterne være gyldige til de nye datoer, men vi er naturligvis også klar til at refundere dem.

Skulle det blive nødvendigt at aflyse enkelte arrangementer, vil alle billetter til dem blive refunderet automatisk.Det håber vi naturligvis ikke bliver nødvendigt, og vi lover at vi vil gøre alt hvad vi kan for, at arrangementerne bliver afholdt så snart som muligt.

Koncert med Billy Cross, Mik Shack, og Flemming Ostermann

fre 24. september 2021 kl. 22:00 lør 25. september 2021 kl. 0:00

I sensommeren har vi den store fornøjelse at kunne byde på et gedigent genhør med garvede rockrødder, når Billy Cross & The Trio From Hell, lørdag d. 6. februar, giver koncert i Huset på Næsset.

The Trio from Hell blev dannet kort tid efter, at Billy forlod Delta Cross Band. Mik Schack ringede til Billy og sagde: ”Lad os tage ud at spille og lave lidt sjov. Du skal ikke sidde hjemme og glo ind i væggen, du skal sgu’ stå på en scene!”. Billy kontaktede Flemming Ostermann, og så var trioen en realitet: Cross på guitar og sang, Ostermann på bas og Schack på. vaskebræt!

Trioen har spillet talrige koncerter i Huset, og vi kan godt love at det endnu engang bliver en aften med gang i. Skynd dig at købe din billet inden de bliver udsolgt. Vi har et begrænset antal pladser.

Dørene åbner kl. 19:00

Koncerten begynder kl. 20:00

250kr. Entré

Anden koncert med Red Warszawa

lør 29. maj 2021 kl. 23:00 søn 30. maj 2021 kl. 0:30

Lørdag d. 29. maj er vi så heldige at kunne tilbyde hele to koncerter med Red Warszawa. Første gang går de på scenen fra kl. 18:00 til 20:00 og anden gang fra kl. 21:00 til 23:00.

Til begge koncerter åbner vi dørene en halv time før koncertstart. Dvs. kl 17:30. og kl. 20:30. Vi begynder salget af anden koncert når første koncert er udsolgt.

Cafésalget lukker kl. 22:00, så sørg for at have tanket ordentligt op inden da.

Vi tilbyder i dagens anledning en lækker pulled-pork sandwich, som kan købes sammen med billetten

130kr.

Første koncert med Red Warszawa

lør 29. maj 2021 kl. 20:00 22:00

Lørdag d. 29. maj er vi så heldige at kunne tilbyde hele to koncerter med Red Warszawa. Første gang går de på scenen fra kl. 18:00 til 20:00 og anden gang fra kl. 21:00 til 23:00.

Til begge koncerter åbner vi dørene en halv time før koncertstart. Dvs. kl 17:30. og kl. 20:30. Vi begynder salget af anden koncert når første koncert er udsolgt.

Cafésalget lukker kl. 22:00, så sørg for at have tanket ordentligt op inden da.

Vi tilbyder i dagens anledning en lækker pulled-pork sandwich, som kan købes sammen med billetten

130kr.

Vedr. vores julefrokost lørdag d. 5. december 2020

I den seneste tid har der været artikler i dagspressen der tyder på, at vi desværre ikke kan vide os på sikker grund, når vi afholder spisning i Huset, selv om vi overholder reglerne for cafédrift, med ekstra plads, masker og ekstra rengøring.

Vi har derfor besluttet at aflyse den fælles spisning inden koncerten på lørdag. Alle gæster er blevet kontaktet, og maden vil, efter aftale, blive leveret til jer der har forbestilt.

Koncerten vil blive afholdt som planlagt. Vi åbner dørene kl. 16.30, og musikken begynder kl. 17. Vi håber på at vI alle får en hyggelig frokost hver for sig, og glæder os til at mødes i Huset til koncerten.

Julefrokost med Shu-Bi-Three

lør 5. december 2020 kl. 14:00 22:00

Så er det ved at være den tid på året, vi har glædet os meget til – næsten lige så meget som juleaften – nemlig julefrokosten i Huset på Næsset.

I år har vi begrænset plads til 45 gæster. Der vil være bordservering, og dagens ret er en overdådig julefrokost-platte fra Bønnen & Herligheden. Platten fås også i en vegetar-version. Samtidig håber vi at opfinde en Corona-sikker version af tillidssnapsen, og der vil være et godt julesortiment i baren.

Senere på dagen afholder vi koncert med Shu-Bi-Three, Et splinternyt tremands-band, som er dannet med det formål at hylde Shubiduas musik, og ikke mindst at mindes Michael Bundesens mangeårige indsats i det legendariske band.

Shu-Bi-Three består af de tre rutinerede musikere: Anders Brandt, skjald, guitar-helt og bestyrelsesmedlem i Huset på Næsset. Thorkild Christensen, pisse-sej bassist. Samt sidst men ikke mindst – tidligere trommeslager i Shubidua, Peter Andersen.

Som afrunding på dagen, serverer vi hotdogs med brutale løg.

Billetterne vil blive solgt efter først til mølle-princippet her:  https://place2book.com/da/sw2/sales/6py043p0pi

Tidsplan: kl. 13-14 ankomst. Kl. 14 spisning 14-16.30. Koncert 16.30 – 20.00

kr.350 Entré

Fællesspisning i Huset på Næsset

tors 5. november 2020 kl. 18:00 23:00

Torsdag d. 5. november kl. 17.30 afholder vi fællesspisning, i samarbejde med Helle fra Bønnen & Herligheden/Huset i Hagested.

Aftenen er en hyldest til fællesskabet. På trods af svære kår, kan det stadig lade sig gøre at mødes, så længe vi passer på hinanden, og overholder nogle få sundhedsmæssige spilleregler.

Med god afstand mellem bordene, kan vi være ca. 40 deltagere og følge corona-reglerne for restaurationer. Vi dækker op med to og firemandsborde, med god indbyrdes afstand. Mundbind er obligatoriske, når vi ikke sidder ned.

Dagens ret er Thai-wok med kylling eller Vegetar-wok med grønt. Maden kan bestilles via vores billetsalg her: https://place2book.com/da/sw2/sales/kmea79dszm

85kr. Wok-ret