Lørdag d. 20. juni 2020 – Koncert med Morgan Helltown & The Lost Cause

Kl. 15.00 – Entré 100 kr. – Køb billet

Lørdag d. 20 juni. har vi igen fået mulighed for at afholde en friluftskoncert på Hvidegaard, Udbyvej 25 hos Anita og Kaj,

Vi præsenterer Morgan Helltown & The Lost Cause, et nyt folk/country-band bestående af Morten Krogh (sang, akustisk guitar, mundharpe, stompbox og tamburin) og Rasmus Christian Larsen (sang, elektrisk guitar og fløjten).

Tomandsbandet dyrker et enkelt lydbillede i det intime rum, der opstår, når de to kammerater mødes for at drikke bajere, spille guitar og skrive sange om kampen mellem lys og mørke, druk og tømmermænd, ulykker og kærlighed og om at komme igennem dagen uden at ødelægge for meget.

Vi åbner pladsen kl. 14, og denne gang vil der være mulighed for at forlade bilerne, og opleve koncerten siddende, med den af sundhedsmyndighederne anbefalede indbyrdes afstand.

For de der hellere vil opleve koncerten fra deres bil, vil dette også være muligt.

Se mere om bandet her: www.facebook.com/HelltownTLC og
https://www.youtube.com/channel/UCKeSk3EjwNK1GfB0a7doOgg