Lørdag d. 24. oktober – Koncert med De hårde døre

Kl. 21.00 – Entré 80 kr. – Køb billet

Vort modersmål er stadig spillevende og relevant i musikken. Det oplever man tydeligt når et band som De Hårde Døre melder sig på grønsværen med deres varmblodige og lethjertede tilhvæsning af gammeldags, 60’er-pigtråd til en mere moderne, punket kant – altsammen selvfølgelig på klingende dansk.

De Hårde Døre er et sært navn til et band – og også et, der er så mærkeligt, at det kræver en forklaring: Bandet rumsterede længe i den danske undergrund under navnet The Hors d’Oeuvres. Da denne tidligere inkarnation efter tre album raslede fra hinanden, skulle der mere til end blot en udskftning på trommeslagertaburetten. Den hårde, tunge ørkenrock måtte vige for en mere legende og skramlet tilgang til sangskrivningen, engelsk blev byttet til dansk og det svære alias blev smidt på porten til fordel for et kærligt “undersat” kælenavn.

De Hårde Døre har sideløbende med udgivelsen af debuten Piller Til Folket skrevet en nævefuld nye sange i en noget anden genre, nærmere betegnet Bluegrass. Den røde tråd er dog nem at finde i den danske, spidse lyrik som ligesom debuten også byder på stikpiller og stof til eftertanke.
Disse nye sange vil være at finde i et akustisk første sæt denne aften. Herefter tilsluttes strømmen og piller deles ud til folket.

Lørdag d. 14. november – Koncert med bluesrock-bandet Karavan

Kl. 21.00 – Entré 120 kr. – Køb billet

Lørdag d. 14. november spiller bluesrock-bandet Karavan fra Sverige koncert i Huset på Næsset.

Karavan har de seneste år rejst land og rige rundt sammen med countrystjernen Cam Ochs fra Nashville og swamp rock guitarristen Hunter Perrin fra Texas. De musikalske indtryk har været stærke, og efter en afsluttet turné fattede Karavan pennen for at skabe albummet som fejres med denne releaseturné.

Huset på Næsset har sat sig fast i bandmedlemmernes erindring, efter at de ad tre omgange i løbet af de sidste par år har spillet for fulde sale med et lyttende og entusiastisk publikum. De ser derfor frem til at komme tilbage til Næsset og give en omgang af deres egne numre.

Med en solid fusion af country, blues og rock afleveret med stor musikalitet og professionalisme, er der lagt i ovnen til et brag af en musikaften. Hør selv her

lørdag d, 26. september – Koncert med Nina Forsberg og “I and I”

kl. 21.00 – Entré 120 kr. – Køb billet

Nina Forsberg kommer til “Huset på Næsset” i Udby, lørdag d. 26 sep, sammen med hendes med-musikanter fra “I and I”

Nina arbejder i øjeblikket med nyt eget materiale i studiet, og det er disse nye kompositioner, samt sange fra tidligere solo materiale, et par lånte sange og et enkelt OneTwo nummer der, blandet med nogle indslag fra samarbejdsbandet “I and I” , kommer til at kunne høres på denne aften.
Nina er “skabs-Tusenæsser” og har valgt at lufte det nye materiale første gang i trygge rammer på “Hjemmebanen” og håber at skabe en dejlig og interessant aften.