Lørdag d. 13 december – Koncert med Swing Jørgen og Rock 4

Kl. 21.00 – Entré 120 kr. – Køb billet

Huset på Næsset har en særlig julegave på programmet lørdag d. 13/12. Her giver Swing Jørgen med Rock 4 koncert.

“Rock 4” er: Swing Jørgen sang, guitar, trompet, John Teglgaard elguitar, Robert Mulder elbas og Peter Wittorff trommer.

Stilen er melodiøs rock – rythm and blues – egen og andres musik – et spændende repertoire.

Swing Jørgen er mest kendt fra 70´erne hvor han havde det populære topband “Swing Jørgens Rytmecirkus”.

Jørgen Wendorffs musik blev bl.a. brug af  Gasolin og Poul Dissing.

Jørgen har været professionel musiker siden starten af 60´erne. og det er blevet til singler, LP´er, CD´er, radio og TV-shows.

Jørgen optræder stadigvæk. Han er Københavner, men bor nu på Tuse Næs.

Robert Mulder og Peter Wittorf er begge kendte fra Rubberband. Skandinaviens bedste Beatles kopiband.

John Teglgaard er kendt fra Bifrost og Hyldemor.

 

Lørdag d. 15. november – Øl-stand-up & ølsmagning med Mik Schack

Spisning Kl. 19:00 – foredrag kl. 20:00 – Entré 140 kr. – Køb billet

Kom og smag 8 forskellige fantastiske og spændende øl, og hør Mik Schack livligt fortælle forrygende og sandfærdige øl-historier!

I stedet for den udsatte koncert, er det os en fornøjelse at byde på stand-up ølsmagning med Mik Schack.

Danmark har i det seneste årti været ude for en sand revolution. En ølrevolution
Fra at være nede på kun en håndfuld store og mellemstore bryggerier, som alle bryggede pilsner, pilsner og atter pilsner, er vi i dag oppe på pænt over hundrede bryggerier, som brygger hele smagspaletten fuld. Vi har for første gang fået en ølkultur. Ikke bare en bællekultur. Smag for forskelligheden i øl er noget nyt her i landet og er helt klart kommet med ølboomet herhjemme.

Mik Schack tager med snakketøjet afsæt i otte fantastiske øl i smageglassene og kommer på finurlig vis rundt om vores ølkultur – og anden kultur- idet kultur uanset navn oprinder af, hvad vi propper i kæften.

Det bliver et brag af en stemningsfuld aften, når altmuligmanden Mik Schack, der både kan kalde sig journalist, jazzmusiker, tegner, foredragsholder, tintinolog, radiomand og tv-vært, kommer og optræder på slap line i et underholdende foredrag.

Skynd dig at købe billet. Det er nu på lørdag, og vi udbyder ikke så mange.

Mik Schack

Mik Schack, hvis rigtige navn er Michael Hans Greve Schack, har i mange år været ansat ved Danmarks Radio. Kendt blev han især, da hans radioprogram ’Hjemmeservice’ blev til et tv-program på DR2 med makkeren Torben Steno. I Mik Schacks eget køkken kom gæster på besøg til en snak om madlavning og meget andet. Mik Schack er ikke som folk er flest. Han er ikke bange for at provokere og sige sin mening, uanset om han står i et køkken eller spiller på vaskebræt med Blues Jamboree, trioen med Billy Cross og Flemming Ostermann eller i bandet Peruna Jazzmen. Den skarpe tunge brugte han også dengang, han optrådte med gruppen Jan Monrad, Mik og Tømrerclaus, hvorfra komikerduoen Monrad & Rislund senere udsprang. Det bliver derfor på alle måder en underholdende aften og lidt af en (smags)oplevelse, når Mik Schack byder på masser af snak og ølsmagning.

Udsat til d. 10. januar – Koncert med Billy Cross, Mik Schack og Flemming Ostermann

Kl. 21:00 – Entré 120 kr. – Køb billet i forsalg

Pga. sygdom må vi desværre udsætte koncerten med Trioen til lørdag d. 10. januar 2015. Alle jer der har købt billetter vil blive kontaktet pr. mail, og kan enten vælge at beholde billetten, der så stadig vil være gyldige, eller at få refunderet købesummen.

Vi beklager ulejligheden, og håber meget at se jer i januar.

Arrangementet er pt. udsolgt, men hvis der bliver ledige billetter igen, vil de blive sat til salg via linket foroven.

***************************

Hvad gør man, når man er et legebarn og elsker rock & roll og rhythm & blues?
Når man som musiker gerne vil lave noget lidt anderledes – stadig med rødder i de gamle klassikere?
Så finder man sammen med de rigtige legekammerater – præcis som Billy Cross, Mik Schack & Flemming Ostermann har gjort.
Et genhør med garvede rockrødder venter derfor publikum, når Billy Cross & The Trio From Hell lørdag d. 15. november giver koncert i Huset på Næsset.

The Trio from Hell blev dannet kort tid efter, at Billy forlod Delta Cross Band.
Mik Schack ringede til Billy og sagde: ”Lad os tage ud at spille og lave lidt sjov. Du skal ikke sidde hjemme og glo ind i væggen, du skal sgu’ stå på en scene!”
Billy kontaktede Flemming Ostermann, og så var trioen en realitet: Cross på guitar og sang, Ostermann på bas og Schack på. vaskebræt!
De begyndte at spille rundt omkring i København og blev hurtigt populære blandt folk, der var til good ol’ rock’n’roll.

Trioen leverer alt det bedste musik fra Billy’s karriere som soloartist og med Delta Cross Band og fra Amerikas barndom: autentisk rock, blues, rhythm and blues & country – hele kataloget af sange, der blev elektrificeret i 50’erne og 60’erne. Men med den ene lille forskel, at The Trio From Hell sætter turboen på, når de spiller.
Og så lyder det som en blanding af Led Zeppelin og Eddie Cochran.

cross