Yoga & Mindfulness

Yoga & Mindfulness v/ Fanny Aldenborg

Fanny 1

Yoga for børn starter tirsdag d. 25 marts i Huset på Næsset Kl. 16:30-17:30
Yoga & Mindfulness for voksne starter tirsdag d. 25 marts i Huset på Næsset Kl. 19:00-20:15

Yoga frigør ny energi og skaber indre harmoni

Timen undervises af Fanny Aldenborg Krabbe. Hun er en ildsjæl indenfor yogaen og formår at formidle yogaens virkning intenst og autentisk. Hos Fanny er man i trygge hænder og man er sikret en smuk oplevelse.

Oplev at få kroppen og sindet helt ned i gear. Gennem dybe og intense stræk smidiggør du din krop og sætter udrensende processer i gang. Den harmoniske forening af naturligt åndedræt og bevægelser afspænder musklerne og beroliger sindet. Du vil opleve at få styrket kroppen med stillinger og øvelser der gennemføres som små perler på en snor.

Vi afslutter med dybdeafspændende meditation for krop og sind. Det giver dig muligheden for at mærke din dybe indre ro og møde verden med fornyet energi.

Yoga for børn

børn elsker yogaens eventyrlige univers
Børn elsker at lære yoga og gå på opdagelse i det eventyrlige univers hvor krop og sind forenes. Børn der dyrker yoga får styrket deres selvbillede og finder en indre ro hvor de får muligheden for at integrere alle sanseindtrykkene i hverdagen. De lærer at passe på sin krop og får plads til møde sin omverden med omsorg.

Uro erstattes med indre ro
Yoga er et pusterum for dit barn, et rum hvor de kan mærke sig selv og sin krop uden at skulle præstere. Et rum hvor tid, stress, usikkerhed, manglende koncentration og balance erstattes med indre ro, selvtillid, større koncentration, smidighed og læring gennem leg. Det er i dette rum at barnet får genetableret sit frie flow.
Yoga hjælper dit barn til at:

• Få god kontakt til sig selv og udvikle sin intuition
• Få god kropsfornemmelse, bedre selvkontrol og koncentration
• Forbedre sanseintegration og udvikle sin kreativitet
• Forbedre balance, muskeltonus og koordinations evne
• Finde ro i sig selv og etablere det frie flow
• Respektere sig selv, andre mennesker og naturen

Ved spørgsmål eller tilmelding kan vi kontaktes på TLF 51 75 05 05
Læs mere på www.yogaforbørn.dk