Kunne du tænke dig at blive frivillig Roskilde Festival 2019?

Kunne du tænke dig at blive frivillig på Roskilde Festival 2019?
Så udfyld vores ansøgning her: https://goo.gl/forms/YFaOePvbpX9S9KmY2
Spirefestival og Huset søger frivillige til vores “Reload” opladningsboder på Roskilde Festival 2019. Vi hjælper gæsterne med opladning af mobiltelefoner, batterier og anden elektronik, samt bagageopbevaring. Vores service er meget populær, og der er altid hyggelig publikumskontakt i boderne. For at være frivillig i vores boder skal du være fyldt 18 år inden d. 29. juni.

Din indsats for Roskilde består i 4 x 8 timers vagter, hvor der er mindst 5 personer på vagt ad gangen. De to af vagterne ligger udenfor spilledagene. Du får fri adgang til camping og musik på Roskilde Festival med dit frivilligarmbånd.

Vi er et godt hold fra Spirefestival og foreningen Huset på Næsset. Vi har mange års erfaring med frivillighed på Roskilde Festival, og vi har gode forhold. Blandt andet har vi et hyggeligt bagtelt, hvor der vil være drikkevarer og mulighed for at lave sandwich og lign. under vagterne.

Efter RF19 inviterer vi alle vores frivillige med som gæst på Spirefestival 2019. Spirefestival er vores egen non-profit festival for musik og kunst på Tuse Næs ved Holbæk. Se http://www.spirefestival.dk/

Få mere information om Roskilde-arbejdet ved at tilmelde dig vores facebook-gruppe “Spire og Huset skal til Roskilde”: https://www.facebook.com/groups/SpirenOgHuset/