Kunne du tænke dig at blive frivillig på Roskilde Festival 2020?

Kunne du tænke dig at blive frivillig på Roskilde Festival 2020?

Spirefestival og Huset søger frivillige til vores nye opladningsbod i City Center West, på Roskilde Festival 2020. Vi hjælper gæsterne med opladning af mobiltelefoner, batterier og anden elektronik, samt bagageopbevaring. Vores service er meget populær, og der er altid hyggelig publikumskontakt i boderne. For at være frivillig i vores boder, skal du være fyldt 18 år inden d. 27. juni.

Din indsats for Roskilde Festival og os, består i 4 x 8 timers vagter, hvor der er mindst 8 personer på vagt ad gangen. De to af vagterne ligger udenfor spilledagene. Du får fri adgang til camping og musik på Roskilde Festival med dit frivilligarmbånd.

Vi er et godt hold fra Spirefestival og foreningen Huset på Næsset. Vi har mange års erfaring med frivillighed på Roskilde Festival, og vi har gode forhold. Blandt andet har vi et hyggeligt bagtelt, hvor der vil være drikkevarer og mulighed for at snacke lidt under vagterne. Du får også madbilletter og adgang til Roskilde Festivals særlige område for frivillige: Volunteer City.

Efter RF20 inviterer vi alle vores frivillige med som gæst på Spirefestival 2020. Spirefestival er vores egen non-profit festival for musik og kunst på Tuse Næs ved Holbæk. Se http://www.spirefestival.dk/

Få mere information om Roskilde-arbejdet ved at tilmelde dig vores facebook-gruppe “Spiren og Huset skal til Roskilde”: https://www.facebook.com/groups/SpirenOgHuset/

Huset på Næsset er et foreningsdrevet kulturhus der ligger på Tuse Næs ved Holbæk. Se https://www.facebook.com/husetpaanaesset/

https://www.facebook.com/groups/SpirenOgHuset/