Lørdag d. 21. januar – Koncert med Ramsing og Simple Twist

Entré 120 kr. – Dørene åbner kl. 19. – Køb billet

Sangeren Anders Ramsing, og de fire kreative og erfarne musikere i Simple Twist, er et dansk band, der spiller sange på dansk, med udgangspunkt i Dylans musik og univers.

Anders Ramsing synger og fortæller om egne nyskrevne fortolkninger af Bob Dylans musik, og det hele musikalsk dedikeret arrangeret og spillet af Simple Twist, bestående af : Stig Jensen på Guitar, Stig Andreasen på Bas, Christian Brandt på Cajon, og Niels Jørgensen på keyboard.

Fredag d. 11. november – Koncert med James Rasmussen Trio

Kl. 19.00 – Køb billet

Fredag d. 11. novermber underholder James Rasmussen Trio i Huset på Næsset, med Four Jacks- og John Mogensen sange.

James Rasmussen var en del af Vokal gruppen ” Four Jacks ” hvor også John Mogensen, Bent Werther, og Poul Rudiander deltog. Han afløste Otto Brandenburg i 1958, og sang sammen med de 3 andre herrer i 5 år. I 1963 opløstes gruppen.

I dag består trioen udover James selv, også af Søren Engel, bas og kor. Søren er kendt fra mange sammenhænge bl. a. Delta Cross Blues Band, og det populære John Mogensen show, ” Så længe jeg lever “. Klaus Menzer, trommer og kor, Klaus har spillet med Gud og hver mand og medvirket på opimod 1000 udgivelser. Klaus er en legende på musikscenen og modtog i 2009 Ken Gudman prisen

Repertoiret er populærmusik som er brændt ind i mange menneskers bevidsthed – og ligemeget hvor i landet de kommer, giver musikken genklang. https://www.facebook.com/events/1847085305535711/

Æblefestival 2016 – Kirken, Huset og Gården

Fredag d. 29. september til søndag d. 2. oktober

FREDAG D. 30. SEPTEMBER: Viser og Vesper er et samarbejde mellem Kirken i Udby og Huset på Næsset. Det begynder fredag aften kl. 19 i kirken hvor sangeren Anders Tangaa Jensen under aftenandagten, fremfører sange fra den keltiske tradition. Bagefter kl. 20 er der i Huset på Næsset irsk øl, levende musik og sang, og hvad der ellers hører til en munter irsk aften. Gratis adgang. Se https://goo.gl/photos/xpko6qc4FtrsdzD2A

LØRDAG D. 1. OKTOBER: Anders Mouridsen og hans svenske kolleger i bandet Karavan, kommer tilbage til Huset. Repetoiret vil bestå af en blanding af Anders egne sange og Karavans. Altsammen i et musikalsk univers der er bygget op omkring en skandinavisk tilgang til det ærkeamerikanske, såsom, Johnny Cash, Union Station, Steve Earle, Tom Waits, Kris Kristofferson, m.fl. Traditionen tro med masser af guitar-lir, gode historier og sange, humor og høj energi! (entré 120 kr). Læs mere om arrangementet her https://www.facebook.com/events/166749020400036/

SØNDAG 2. OKTOBER: I Spirekøkkenet på Hvidegaard, Udbyvej 25 hos Anita og Kaj, kan man sidde ned og få en kop kaffe/te og en bid æblekage, eller måske et glas æblemost fra Spirehaven. Vi satser på at moste lidt i løbet af dagen. Udenfor vil der være æbleskydning. Vi skyder med luftgevær. Børn under 18 år i følge med voksne, må også gerne skyde. I Experimentrummet vil Vesterbro Lokaltvs fine udsendelse om Spirefestival 2016 blive vist. Sidst på dagen laver vi æbleflæsk. Skyd dit eget æble og få det tilberedt i Spirekøkkenet. Gratis adgang. Se mere her:https://goo.gl/photos/sYRngxkrEcQ47oGc9

Se programmet for de øvrige arrangementer på Æblefestival 2016 – Tuse Næs her: http://www.turinaturen.dk/

Lørdag d. 1. oktober – Koncert med Anders Mouridsen & Karavan

Kl. 19.00 – Entré 120 kr. – Køb billet

Lørdag d. 1. Oktober kommer Anders og hans svenske kolleger i bandet Karavan, tilbage til Huset. Repetoiret vil bestå af en blanding af Anders’ egne sange og Karavan’s. Altsammen i et musikalsk univers der er bygget op omkring en skandinavisk tilgang til det ærkeamerikanske, såsom, Johnny Cash, Union Station, Steve Earle, Tom Waits, Kris Kristofferson, m.fl. Traditionen tro med masser af guitar-lir, gode historier og sange, humor og høj energi!

Guitarist og sangskriver Anders Mouridsen voksede op i Sæby ved Skibby, og tog i 2005 til Los Angeles for at opnå en karriere som musiker. Udover at have sine egne projekter i både USA og Skandinavien, har han gennem de sidste 10 år spillet med store internationale navne som John Fogerty, Taylor Swift, Pink og mange flere. Anders har flere gange været forbi Huset På Næsset- først med Fogerty-guitarist Hunter Perrin og senere med Grammy-nominerede country-sangerinde Cam Ochs.

Søndag d. 25. september – Koncert med Ballroom Big Band

Kl. 14 – Entré 100 kr. – Køb billet

Et big band med en besætning på 18 personer i Huset på Næssets lille koncertsal. Kan det overhovedet lade sig gøre? 

Det får du mulighed for at finde ud af søndag d. 25. september kl. 14 på i Udby på Tuse Næs.

Ballroom Big Band under ledelse af Torben Puggard og med Sangerinden Susanne Ørum som sangsolist tager udgangspunkt i den klassiske bigband sound, oprindelig formgivet af stjerner som Duke Ellington, Count Basie, og mange flere.

Ballroom Big Band er en fest på scenen. Gedigent musikalsk håndværk og legesyg spilleglæde strømmer over scenekanten, og går rent ind. længere ind. Helt ind at flirte med publikums musikalske charmetrold.

Former og normer forandres jo gennem tider og Ballroom Big Band har valgt et varieret repertoire baseret på bigband stilartens dyder – uden dogmer. Rock, pop, Salsa, funk og evergreens følges side om side med Billy Strayhorn og Benny Goodman. Ballroom Bigband er IN 
THE MOOD.

http://theballroombigband.dk/

Søndag d. 12. juni – Jazzkoncert med Hjelmvig Elgeti Volden Trio

Kl. 14.00 – Entré 80 kr. – Køb billet

Trioen har til denne lejlighed sammensat et sommerlunt repertoire af amerikanske jazz evergreens og bossanova-standards, plus enkelte strejf ud i nordisk folketone.

Der vil således blive serveret uhøjtidelig, velswigende cafe jazz af tre slidstærke musikere der hver for sig, parvis eller som trio, har været omkring i utallige genrer og på utallige scener. Kapelmester Tue Hjelmvig på guitar har i løbet af de seneste mange år ofte siddet sammen med Saxofonisten Sarah Elgeti Bl.a i Ballroom og Holbæk Jazz Swingtet. Tue og Mikkel Voldens bekendtskab går endnu længere tilbage (Mikkels tidlige barndom) og har siden Mikkel kunne holde på en kontrabas udviklet sig til et varmt musikalsk venskab.

Trioens udtryk bær præg af der bliver spillet jazz på tværs af generationer og med højt til loftet – og så swinger det bare rigtig rigtig godt – vel mødt !

Maj 2016 – Maleren Niels Peter Jørgensen udstiller i Huset

For tiden udstiller maleren Niels Peter Jørgensen sine billeder i Huset på Næsset.

Niels Peter Jørgensens interesse for billedkunst har han fået via et langt liv som litograf og han har sideløbende udviklet sin helt egen alsidige, modernistiske, farverige stil ud i ekspressionismen.

Mangeartede, forskellige motiver og ideer stråler ud af hans fantasifulde værker, der hænger på væggene overalt i Huset på Næsset.

Niels fortæller selv at han henter sin inspiration i naturens farver, i lysets brydninger og i sindets forunderlige underbevidsthed.

Niels Peter Jørgensen er medlem af kunstnergruppen “BASK” og har tidligere udstillet i NOVOs gruppehus, Kunstforeningen Parken i København, i Grafisk Forbundshus, på Jyllandsposten, i Politiets Kunstforening samt i utallige gallerier og på Charlottenborg flere gange.

Niels Peter Jørgensens billeder hænger desuden på Næstved Sygehus, hos F. L. Smith, i Hvalsø Rådhus, i Funktionærernes Forbund, hos Copydan og i Vestkirken i Ballerup.

Man kan få udstillingen at se når Huset har åbent for arrangementer samt ved personlig henvendelse til maleren på tlf. nr. 59 46 13 71. Han viser gerne rundt og fortæller om sine værker og byder sikkert også på en øl eller en kop the eller kaffe, så kom, kik og køb til rimelige priser.

billede4 billede3 billede2 billede1 Udstilling.I.Huset.2