Fællesspisning og foredrag i Huset på Næsset

Seks tirsdag aftener i foråret, Kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Inden foredragene arrangerer Huset på Næsset fællesspisning.

Foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.

Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget.

Der er fri entré til foredragene. Hvis du vil være sikker på en plads, anbefaler vi at du reserverer inden. Det koster heller ikke noget at reservere. Når du har reserveret har du mulighed for at tilkøbe pladser til fællesspisning inden foredraget

Læs mere om foredragene direkte på Århus Universitets side

Du kan reservere billetter og tilkøbe fællesspisning fra vores pladsreservation her

Kommmende arrangementer i Huset

29. og 30. sept. – Æblefestival i Huset på Næsset

Fredag kl. 20.00: Vesper og Viser (efter gudstjenesten i kirken kl. 19).

Lørdag kl. 18.00: Middag. Jens fra La Finca er kokken.

Forret: Tatar på færøsk laks. Hovedret: Sprødstegt bryst af frilandskylling. Dessert: Bondepige med slør. Alle tre retter har elementer af æbler.

Lørdag kl. 19.30: Auktion til fordel for Julehjælpen. 

Hvis du vil donere ting til auktionen, kan de afleveres i konfirmandstuen ved Udby Kirke. Eller du selv kan medbringe dem i Huset. 

Billedkunstner Grethe Nordal udstiller i Huset på Næsset.

6. okt. kl. 20.00 –  Koncert med Red Warszawa

Red Warszawa er ikke som bands er flest. Deres musikstil kan bedst beskrives som en blanding af punk og heavy tilsat vanvittige tekster på dansk, let krydret med indslag fra den tyske schlager-tradition.

Dette kombineret med et grotesk sceneshow fyldt med sjove indslag, udklædninger, og et meget engageret publikum, sikrer en stærkt underholdende totaloplevelse.

Bandet har forlængst etableret  deres renommé som et af Danmarks mest underholdende live-bands, på populære festivaler som Roskilde Festival, Copenhell, Spirefestival, Skanderborg Festival, samt talrige spillesteder rundt omkring i landet.

28. okt. kl. 11 – Små døde dyr –  en Teater Fair Play-forestilling for børn. 

En dag finder Ester og hendes lillebror en død humlebi. De beslutter sig for at begrave den og lave begravelsesfirmaet VBB: Verdens Bedste Begravelser – for dyr.

Til en rigtig begravelse skal man bruge:

En spade, pinde til kors, smukke gravsten, hammer og søm, små og store æsker, pensel og maling, blomster, blomsterfrø og digte!

Og selvfølgelig nogle døde dyr. De finder bl.a.:

En hane, ni mus, tre sild og en solsort, der hedder Lille Far.

Deres legende univers fører til både jordnære og humoristiske refleksioner over livet og døden.

Optakt til Tour de Tuse Næs

Tuse Næs cykelaftener med fællesspisning og foredrag

Som opvarmning til Tour de Tuse Næs inviterer vi til tre sommeraftner på cykel Næsset rundt.

Hver gang mødes vi kl. 17 ved et forsamlingshus. Her fortælles om de to  planlagte ruter, både den ambitiøse – og den familievenlige rute. Så cykles der,  og når vi er vendt tilbage kl. 18.30, er der middag i forsamlingshuset med et  efterfølgende foredrag. 

Ønsker man ikke at cykle, kan man deltage i motionsgymnastik med Fie (se  nedenfor), mens resten cykler.

Cykelturen er gratis. Mad og foredrag koster  pr. gang 100 kr. for voksne og 50 for børn op  til 10 år. Mad og foredrag kan bestilles længere nede i teksten.

Hvis der er tekniske problemer, eller du ikke er fortrolig med  brug af internettet, kan du kontakte Susanne Olsen for billetter på 51 28 22 38. 

18. MAJ: HUSET PÅ NÆSSET 

Ruten går i den nordøstlige del af Tuse Næs (Kisserup, Løserup…). Foredrag ved lokale cykelryttere fra Team Rynkeby fortæller om sammen hold, udfordringer og den gode sag for syge børn. 

Dagens ret er mørbradgryde med ris.

Køb din billet her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/q2wl8d3emr

1. JUNI: HØRBY FORSAMLINGSHUS 

Ruten går i den bakkede del af indre Tuse Næs (Gurede og Faurbjerg…).  Foredrag ved sognepræst Mikkel Vale fortæller om seværdigheder, mærkværdigheder og oldtidslevn med udgangspunkt i rutebeskrivelse fra forrige årtusinds legendariske cykelløb: Tour de Tuse Næs. 

Dagens ret er kyllingebryst med spegeskinke og kold kartoffelsalat.

Køb din billet her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/c17asrjv00

15. JUNI: UDBY FORSAMLINGSHUS 

Ruten går i den sydlige del af Tuse Næs (Bognæs og langs Holbæk Fjord…)  Foredrag ved Tuse Næs Lokalhistorisk Forening – Cyklen og Tuse Næs.

”Indavl på Tuse Næs stoppede da cyklen blev opfundet”Sådan lyder en gammel talemåde om Tuse Næs familiernes indgiften i hinanden. Og der er nok det rigtige i udsagnet, at for vore forfædre betød cyklen frihed og nye muligheder. Cyklerne var måske ikke højteknologiske og cykeltøjet ikke toptunet efter nye aerodynamiske standarter, men cyklen førte børn og unge i skole, til stranden, til sportsstævner og ud på stævnemøder. Lokalhistorisk Forening vil fortælle om eventyrlig cykeloplevelser: Om pigen, der punkterede, og således mødte sin kæreste og kommende mand, fordi han var den nærmeste, der kunne lappe en cykel. Eller om Grammofon-Holger, en sagnomspunden havemand (og landsbyoriginal) fra Udby, der fragtede alle sine redskaber – og mere til –  på cyklen.

Dagens ret er flæskesteg med rødkålssalat og skysovs

Køb din billet her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/rq0ka1n9yv

MOTIONSGYMNASTIK MED FIE 

Alle tre datoer kan man mødes med Fie kl. 17 ved Tuse Næs Hallen (eller i  Hallen). Tilmeld gerne til Fie på 51357306. Det er lettilgængelig motionsgym nastik på græs i 40 minutter. Derefter er der tid til at drage mod forsamlings huset. Og så den lille sjove: lørdag den 2. juli på pladsen i Mårsø kl. 11 vil der  også være motion.  

Optaktsarrangementerne er blevet til i et samarbejde mellem Tuse Næs Erhvervsforening, Hørby Kultur- og Forsamlingshus, Kulturhuset Udby Forsamlingshus, Huset på Næsset, Dagli’  Brugsen Tuse Næs og engagerede lokale.

Billedkunst i Huset i marts og april

C:\Users\Mellow Management\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Word\DSC_0124.jpg

Majbritt Holte     

Majbritt Holte er en naturalistisk kunstner, der ynder at male i et organisk formsprog. Hendes kunst er polariseret i forskellige epoker og spænder fra en næsten sjusket fortælleform til en stor detaljerigdom, som fælles giver en spændende dybde i hendes malerier.

De fleste malerier er akryl på lærred, men der eksperimenteres også med andre medier.

Majbritt Holte, f. 1971, har haft et kreativt gen hele livet og tegnede allerede meget som barn. Hun blev i 1990 udlært blomsterdekoratør, et felt hun excellerede i.

Efter flere livs-kriser fik Majbritt i 2009 en svær depression og blev indlagt. Her genoptog Majbritt sin kreative vej og begyndte at male. Da hun blev udskrevet, tog Majbritt flere malekurser, bl.a. hos Lina Muriel og har fået stor hjælp og inspiration fra kunstneren Helle Dampe. 

Majbritt Holte fik i 2012 en blodprop og holdt her en pause fra maleriet. Derfor vil man ikke kunne finde malerier fra dette år. Efter 6 måneders pause, gik hun i gang igen, nu med en endnu dybere og mere ekspressiv form.

Ved et rent tilfælde endte Majbritt på en kunstnerisk inspirations-rejse for et par år siden, da hun sammen med en stribe andre kunstnere blev inviteret til, at male foran Rembrandts hus i Amsterdam til mesterens 410 års fødselsdag.

Som en pudsig lille ekstrainformation, så maler Majbritt ofte, ganske ubevidst, diffuse figurer ind i sin kunst.

Udstillingen kan ses i Huset ind til d. 5. maj

Guldfuglen.JPG
Træhytten.JPG
Guldsmeden.JPG

Vil du være med i vores fælleskab?

Nu kan du (gen)tegne dit medlemsskab af foreningen Huset på Næsset for 2024. Vi vil også meget gerne byde nye medlemmer velkommen.
Klik her for at (gen)tegne medlemsskab 
Med dit medlemsskab støtter du vores indsats med at drive Huset på Næsset. Samtidig har du mulighed for at deltage i foreningens medlemsarrangementer, og have medindflydelse på foreningens udvikling og aktiviteter.

Arrangementer i januar og februar udsættes

De seneste Corona-restriktioner og epidemiens udvikling i vores samfund medfører, at vi fra Huset desværre ikke længere tror på, at vi får mulighed for at afholde arrangementer i januar, og formodentlig heller ikke i februar.

Det er rigtig ærgerligt, for vi havde glædet os til atter at åbne Huset her i det nye år, og fejre fællesskabet sammen med jer.Det betyder, at vi desværre må udskyde alle arrangementer i januar og februar til senere. Det er svært at vide præcis hvornår vi får lov til at åbne igen. Vi håber meget på marts måned, men vi ved fra tidligere at kulturområdet ikke står først i rækken, når samfundet genåbnes.V

i vil i den kommende tid finde nye datoer for udsatte arrangementer. Det gælder foredraget med Murer-Kjeld. koncerten med A Tall Bag of Bones. dobbeltkoncerten med Red Warszawa og koncerten med Cross, Schack og Ostermann.

De nye datoer vil blive meldt ud så snart som muligt. Hvis du har købt billetter til et af vores arrangementer, vil billetterne være gyldige til de nye datoer, men vi er naturligvis også klar til at refundere dem.

Skulle det blive nødvendigt at aflyse enkelte arrangementer, vil alle billetter til dem blive refunderet automatisk.Det håber vi naturligvis ikke bliver nødvendigt, og vi lover at vi vil gøre alt hvad vi kan for, at arrangementerne bliver afholdt så snart som muligt.

Vedr. vores julefrokost lørdag d. 5. december 2020

I den seneste tid har der været artikler i dagspressen der tyder på, at vi desværre ikke kan vide os på sikker grund, når vi afholder spisning i Huset, selv om vi overholder reglerne for cafédrift, med ekstra plads, masker og ekstra rengøring.

Vi har derfor besluttet at aflyse den fælles spisning inden koncerten på lørdag. Alle gæster er blevet kontaktet, og maden vil, efter aftale, blive leveret til jer der har forbestilt.

Koncerten vil blive afholdt som planlagt. Vi åbner dørene kl. 16.30, og musikken begynder kl. 17. Vi håber på at vI alle får en hyggelig frokost hver for sig, og glæder os til at mødes i Huset til koncerten.