Månedligt arkiv: april 2018

Torsdag d. 17. maj 2018 – Woody Guthrie – en amerikansk legende

Kl. 20.00 – Enté 80 kr. – Køb billet Et foredrag i ord, billeder og musik med Mette og Tom Eriksen. Finanskrise, klimaproblemer, migrantarbejdere, politiske konflikter og truslen om krig. I selskab med Woody Guthie og hans sange vil vi i ord, billeder og musik foretage en rejse gennem 1930´rnes USA. Man kan kalde Woody Guthrie for 30´rnes store protestsanger. Han blev et forbillede for mange af folkemusikerne i 1960´rne, bl.a. Bob Dylan. Og så skrev han ”This land is your land..”; sangen som mange synes burde være USA´s nationalsang.

Lørdag d. 5. maj 2018 – Koncert med PÚLK

Kl. 21.00 – Entré 100 kr. – Køb billet Efter flere optrædender på Spirefestival vender Púlk nu tilbage til Tuse Næs, for at spille op til dans i Huset. Púlk er folkemusikkens urolige dreng i klassen, som nu er blevet voksen og vil fremad for at berige både ind- og udland med deres Bastard-Folk. Med skrigende klarinet, båthorn og overdrive-harmonika river Pùlk ved ens forståelse for den folkelige musik, og skaber den fuldendte forvirring søndag morgen, hvor man vil spørge dig selv om man var til folkefest eller en rockkoncert….