Søndag d. 14. maj – Lækker Jazz i Huset På Næsset

Kl. 14.00 – Entré 80 kr. – Køb billet

B-flat gæster Huset På Næsset for at aflevere en lækker omgang mainstream og bebop jazz musik.

Også denne gang vil der være nye egne kompositioner i egne arrangementer samt nye numre af bl. a. Frederik Lundin. 

B-flat er en sekstet, der med lyst og charme spiller sit repertoire, der også består af numre hentet fra den store amerikanske sangbog, tilsat en vifte af skønne danske sange, revymelodier og svenske folkeviser som alt sammen leveres i lækre swing – og latin rytmer. Besætningen er modne mænd med en uhelbredelig tilbøjelighed til livsglad jazz med hel- og halvprofessionnel baggrund som jazzmusikere.

Forrest er de to blæsere Niels Oldin på tenorsaxofon og Jørn Nørredal på trombone. Begge har været fremme på jazzscenen gennem de seneste fyrre år. De spiller, udover at være faste medlemmer i b-flat, med i bl.a. Niels Jørgen Steen´s Monday Night Big Band, Ole Kock Hansen og Roger Bergs big band.
Ved klaveret sidder Palle Jespersen, som bl. a. har deltaget på det danske hold i den populære skandinaviske TV musik quiz ”Kontrapunkt”. På bas medvirker Torben Jørgensen, der tidligere spillede med bl.a. Finn Ziegler. På guitar spiller Tue Hjelmvig og ved trommerne sidder Knud Skriver.
En fin søndag eftermiddag i Huset På Næsset er på vej.