Fredag d. 29. april – Koncert med Blue Nights

Kl. 20.00 – Entré 80 kr. – Køb billet

Blue Nights er et nydannet band bestående af rutinerede musikere fra det lokale område omkring Nykøbing Sjælland og Rørvig.

Bandet spiller easy going blues, pop og rock med et strejf af jazz og med et afdæmpet lydniveau. 

Repertoiret er hentet fra gamle kendinge som Tony Joe White, JJ Cale, Eric Clapton, Mark Knopfler m. fl. Og så har guitaristen Tom Eriksen bidraget til repertoirelisten med egne melodiske kompositioner og tekster. 

Det hele bliver leveret med swingende charme og flerstemmig sang i et næsten akustisk koncept.

Bandet består af Tom Eriksen (guitar og vokal), Niels Bugge (guitar og vokal), Jørgen Nielsen (bas) samt Knud Skriver (trommer og vokal).